Fremtidens forvaltning?

Jeg har i nogen år sukket over den måde kommunerne driver de åbne græsarealer i og omkring byområder på. Jeg syntes det er underligt at vi i landzonerne ser det ene naturområde efter det andet gradvist minimeret. Samtidig forvalter vi tusindvis af hektar vejrabatter, grøfter og park arealer som om de skulle anvendes til fodbold VM. Hvorfor anvende så meget tid og så mange penge på at holde disse områder "pæne", når der ligger en naturgevinst at hente ved at lade dem passe sig selv?

Jeg må derfor benytte lejligheden til at rose Favrskov kommune for forvaltningen af engområdet for enden af Engvej i Hadsten.
Dette område var tidligere, som parker er flest, en veltrimmet græsplæne med nogle staudebede. Der skulle således slås græs jævnligt og luges mindst lige så tit.
Det er man så holdt op med nu og resultaterne er slående. En fin blomstereng med et væld af sommerfugle og andre insekter er dukket op på meget kort tid.

Området for enden af Engvej set ned fra engen. Højt græs med et væld af blomster. I siden ses et pilebuskads der overtager området hvis man ikke laver høslet engang om året. Hadsten

Området ved Engvej set fra vendepladsen. Bag engen ligger en fin rørskov med rørsanger og en ynglende gøg. Hadsten

 
Spørgsmålet er så bare om det er med vilje eller fordi man ikke har råd til at passe området. Hvis der er en mening med området syntes jeg det er brand ærgeligt man ikke skilter og informere om idéen. De fleste mennesker er jo flasket op med prydhave-idealet og syntes måske bare det ser rodet ud.
Hvis det ikke er med vilje at området gror til syntes jeg man skal genoverveje den fremtidige pleje. Området skal jo slås med slæt en gang om året og høet skal fjernes, men ellers er det jo en gratis omgang.

Så hermed Farvskov kommune et gratis råd til hvordan i kan gøre noget for naturen, uden det koster det hvide ud af øjnene. Idéen kan anvendes på alle jeres grønne områder.

Her kommer lige et par insekter fundet efter et par minutter i området. Der blev også set Almindelig blåfugl, Nældens takvinge og Engrandøje. Denne liste vil kun blive længere og finere med årene.

Agersnyltehumle (Bombus campestris) en halv sjælden humlebi fundet på tidsel.

Stor bredpande (Ochlodes sylvanus)

Stenhumle på ranunkel.

Vissing enge

Den 11. februar besluttede min mor, mine børn og jeg at tage ud at se det nye vådområde ved Vissing enge. Der var officiel indvielse af området den 25. oktober hvor mange lokale og flere fra byrådet var mødt op.
Der er lavet en sti omkring området og der er samtidig opsat borde og bænke, samt et fugletårn.

Selve området er en 21 hektar stor eng. Der forventes at der bliver en omkring 8 hektar stor sø i området. Søen får en vanddybde på ca 10 cm. Jeg kan via kommunens hjemmeside læse mig til at området er vigtigt fordi der vha. af søen kan fjernes omkring 3,6 ton kvælstof fra Randers fjord årligt.

Kort over engen. Turkis linje er områdets grænse. Orange er stier.

Jeg har altid drømt om at man udnyttede potentialet i det store flade engområde mellem Vissing og Hadsten. Så da jeg hørte om engsø projektet for, vel snart et par år tilbage, blev jeg virkelig glad.
Stor var skuffelsen da også da jeg så området som det ser ud i dag. Jeg er ked af at sige det, men jeg syntes simpelthen det er for uambitiøst. Det er muligt der er en gevinst ved kvælstoffjernelse, men at det så samtidig skal have en stor natur effekt, har jeg lidt svært ved at se. Området ligger totalt klemt inde mellem intensivt dyrkede marker og en jernbane. Som Svend Møller Jensen fra DOF antyder i et interview til PingvinNyt (Se linket her) så er søen ikke et område fugle vil anvende som yngleområde. Det er til det for småt og for lavvandet.
Projektet har kostet 3,7 millioner kroner og jeg mener ikke den naturmæssige gevinst er det værd.
Hvis det bare handler om kvælstof fjernelse, så burde man nok have sparet fugletårnet og placeret det et smartere sted, f.eks Lading sø.
Jeg vil følge området nøje og håbe at jeg får uret i min anke. Jeg er desværre bange for at Vissing enge var et ambitiøst projekt der mødte modstand og en finanskrise og endte med at være tom miljøpolitik.

På dagen var der knopsvane, et par grågæs og en del gråænder på engen.

Læs om området her

Mor og barnebarn i tårnet

Fugletårnet ved Vissing enge

Området som det ser ud fra lande vejen.

 

Vinter glenter i Favrskov

Rød glente, Foto Morten DD

I år har en området mellem Lyngå, Vitten og Skjød været vært for et usædvanligt stort antal af de røde glenter.
Det er almindeligt kendt at røde glenter samler sig i flokke uden for ynglesæsonen, for at kunne trække på hinandens fødesøgnings held og derved øge chancen for at overleve vinteren.
I Danmark overvintre flere og flere af den smukke rovfugl og i år er det blevet Favrskovs tur til at huse en flok.
Området omkring Lyngå har i mange år huset et ynglepar røde glenter. De har rykket lidt rundt på en række redepladser.
Det er nok dette ynglepar der har fået selskab af andre.
Annette Obelitz har den 12.01.14 iagttaget 10 individer på samme tid. Jeg selv har set 8 på én gang. Min kone derimod så den 11.01.14 hele 15 fugle samlet. Det virker som om de overnatter i nogle træer der ligger ved vejen mellem Vitten og Lyngå.
Jeg har ikke fundet træet og syntes heller ikke man skal forstyrre fuglene, men hvis man vil se de store fugle så skal man besøge stedet sidst på eftermiddagen (kl 16.00-17.00). Start med stykket mellem Vitten og Lyngå. Hvis de ikke er her, kan man køre op til Brundt og tv2-senderen, her har jeg set dem.
Sidst på eftermiddagen samler de sig inden overnatningen og her kan man se dem på vingerne i samlet flok.

Skøn fugl som vi heldigvis får flere og flere af i landet!

Rød glente med den karakteristiske kløftede hale. En smuk fugl! Foto Morten DD

Løst og fast fra felten

Den 21. maj tog jeg en hel dag ved Voer mølle. Jeg syntes at det var på tide at gå lidt i dybden med de andre områder i skoven. Jeg plejer at gå den samme tur omkring Østervoer og ned forbi Langkær og retur.
Der var bestemt et enkelt område tæt ved mølle huset jeg gerne ville undersøge nærmere.
Det er et lille eng område der ligger lige bag møllen. Det er et helt oplagt sommerfugle område.
Vejret var heldigvis med mig og jeg havde høj sol stort set hele dagen.

Jeg startede med at gå turen langs Voer mølle å ind i Volstrup skov. Her var der fin sangaktivt fra fuglene. Jeg har tidligere set og hørt broget fluesnapper på det stræk, men den var ikke at finde den dag. Rødstjert og et ynglepar musvåger blev bogført.

Efterfølgende gik jeg tilbage til møllehuset og kiggede på engområdet. Der var en del guldsmede i luften, hovedsaligt flagermus- og rød vandnymfe. Et par grønne smaragdlibeller fløj rundt over engen.
I en Stor Fladstjerne så jeg min første grønne busksommerfugl i kommunen.

Grøn busksommerfugl (Callophys rubi)

På engen fandt jeg en hel del grønne sandspringere og en masse hvepsebier som desværre er hundesvære at artsbestemme. En stor gul guldsmed satte sig i et grantræ på engen. Jeg fik heldigvis held til et dogme billede, det viste sig at være en blå libel som jeg ikke har set andre steder i kommunen end Lading sø.

Blå libel (Libellula depressa) ung han eller hun. Det er den voksne han der er blå og deraf navnet.

Jeg fortsatte videre langs søen bag møllehuset. Her hørtes en sortspætte kalde og en enkelt rørsanger sad i sivskoven. Jeg brugte en times tid i området omkring søen. Der var mange sommerfugle, hovedsaligt Aurora og Skovrandøje, men stor og lille kålsommerfugl og citronsommerfugl kom også i bogen. Langs søen fik jeg et billede af denne sjove flue der ligner en humlebi til forveksling.

Foranderlig humlesvirreflue (Volucella bombylans)

På vej tilbage mod møllen bankede jeg grene og nælder ned i min fotobakke. Det gav et par sjove insekter. Den ene er en blankplettet tandbuk som jeg tidligere har fundet i Lyngå. Den anden er en blomstertæge med det mundrette navn Calocoris Alpestris. Det viser sig at Calocoris Alpestris er en halvsjælden sag, så fedt at finde den.

Blankplettet tandbuk (Rhagium Mordax) på fotobakke

Blomstertægen Calocoris alpestris

Ovenfor møllehuset ligger der et område uden træer, men masser af busskads jeg bestluttede at gå området igennem. Her fandt jeg to fine svirrefluer jeg ikke tidligere har set og også to store grønne guldbasser, som også ny kommune art for mig.

Gulfodet dyndflue (Eristalis Pertinax)

Stor hvepsesvirreflue (Chrysotoxum cautum)

Grøn guldbasse (Cetonia aurata)

Tilsidst tog jeg lige den sædvanlige rute langs Østervoer. Her fandt jeg den rødryggede tornskade igen, men på denne dag var der 2 hanner og en hun så måske er der mere end et par.
En fed tur i et af de bedste naturområder i Favrskov.

Til sidst lidt billeder fra turen.

Båndet tandbuk (Rhagium bisfasciatum)

Flagermus-vandnymfe (Coenagrion pulchellum)

Rød vandnymfe (Pyrrhosoma nymphula)

Græsspinder larve, en af flere på dagen

Krybende læbeløs



Leopardmåler (Pseudopanthera macularia)



Lys snyltehumle (Bombos bohemicus) en udaf fem snyltehumler på dagen. Læs mere om humlebierne i det forgående indlæg.

Kend din have: Del 1 humlebier

I mine tidligere indlæg har fokus mest været på den vilde natur og de sjældne arter. Jeg vil i fremtiden også sætte fokus på nogle af de almindelige arter der findes i de fleste villahaver. Den natur vi omgiver os med hver dag indeholder en helt fantastisk variation. De fleste almindelige villahaver indeholder sikkert hundredevis af forskellige arter. Spørgsmålet er bare at få øje på dem. Mange lever en skjult tilværelse under sten og i jorden, atter andre kommer kun frem om natten.

I mit første indlæg vil jeg beskrive en velkendt familie som de fleste nok har set i deres have: humlebierne.

Humlebi eller brumbasse er en betegnelse de fleste skolebørn nok kender, men de færreste ved at der faktisk er omtrent 29 arter af humlebier i Danmark (allearter.dk)
De fleste er disse arter er sjældne og nogle er ikke set i Danmark i mange år, men i haven findes der faktisk en god håndfuld arter man med lidt øvelse kan lære at adskille fra hinanden. I dette indlæg vil jeg komme med en lille beskrivelse af hver af arterne, men først en lille beskrivelse af humlebiernes levevis.






Jordhumle sp. Mindeparken Aarhus

  
Mange tror fejlagtigt at humlebier er solitære bier (lever enkeltvis), det er imidlertid ikke tilfældet. Alle vores humlebier (undtagen Snyltehumlerne) lever i kolonier. Mange har måske set en stor humlebi fouragere tæt ved jorden for pludselig at lande og forsvinde ned i et hul. Nede i hullet er kolonien som er bygget op efter samme princip som vores honningbier. Humlebier er i familie med honningbierne og hører under den meget artsrige familie årevingerne. Der findes hunderedevis af vilde bi arter i Danmark og regner man hvepsene med er der tusindevis af arter i Danmark.

Humlebiernes aktive sæson begynder med at dronningerne flyver ud for at finde et redested til kolonien. Dronningen er befrugtet og har overvintret. Hun starter dog med at fylde pollen- og nektardepoterne op. Humlebier samler pollen og nektar på samme måde som honningbierne. Nektar suges op af blomsten med en snabel der variere i længde alt efter hvilken blomst humlebi-arten er udviklet til at bestøve. Pollen samles i de såkaldte pollenkurve der sidder på bagbenene af bien. Man kan derfor ofte se bier med noget der ligner gule bukser på bagbenene, det er altså pollen.

Jordhumle sp. på Rhoododendron. Mindeparken Aarhus

Dronningen finder et egnet redested, oftest et forladt musehul eller et hul i et stengærde. Dronningen fore hullet med mos eller andet blødt materiale og hun begynder æglægningen. Dronningen lægger sine æg oven på en klump af pollen og nektar, det såkaldte bibrød. Det fortærer larverne så når de klækkes. Larverne er nogle små maddike-agtige dyr uden øjne, de gennemgår 4 stadier inden de udvikles til humlebier.
Det første kuld arbejdere begynder straks at skaffe mere føde. Dronningen fortsætter bare æglægningen og således udvikles hele kolonien hen over sommeren. Når kolonien når den ønskede størrelse, det er forskelligt fra art til art, begynder dronningen at lægge æg med hanner og nye dronninger. De flyver så ud for at blive parret og arbejderne og hannerne dør, hvorefter overlevende dronninger går i hi og det hele starter forfra.
Humlebier er ligesom honingbierne bestøvere af vores blomster. De viderebringer pollen fra en blomst til en anden og kan derved sørge for bestøvningen. Blomsterne er tilpasset således at bierne skal "møve" sig ned i blomsten for at få fat i nektaren og derved sidder der pollen fast over alt på bien. Som tidligere nævnt er humlebiernes snabler tilpasset forskellige blomster. Nogle af vores humlebiarter søger kun føde på bestemte blomster-familier, mens andre er mere generalistiske i deres fødevalg.



Jordhumle sp. Hadsten


Gennemgang af de almindeligste arter
I gennemgangen af de almindeligste arter ligges der vægt på dronninger af humlebierne. Arbejderne kan ofte være mindre karaktertiske end dronninger. Specielt i det såkaldt "terrestris-kompleks", som drejer som adskillelse af de to almindelige jordhumlearter og de to sjældne krave- og pile-jordhumle

Lys og mørk jordhumle (Bombus lucorum, Bombus terrestris)
En af de mest almindelige arter i vores haver er jordhumlen. Det drejer sig i virkeligheden om to arter, lys og mørk jordhumle, men de ofte meget svære at adskille. Begge arter har et orange/gult bånd forrest på brystet (brystet hos bier sidder der hvor vingerne er fastgjort, det man nok vil forstille sig hed ryggen :-)). Det gule bånd sidder helt oppe ved hovedet. På bagkroppen har jordhumlerne også et gult bånd. Det sidder på det der hedder 2. tergit (led), dvs. at det ikke sidder helt oppe ved "taljen". Dette er vigtigt at have styr på da arten ellers kan forveksles med havehumle. Halen er hvid. Der findes nogle individer af mørk jordhumle som har nærmest rent orange bånd og smudsigt lysgrå haler, disse kan med sikkerhed artsbestemmes som mørk jordhumle, men de fleste ligger i blandformen mellem mørk og lys og må ofte passere som jordhumle sp. (ubestemt)

Jordhumle sp. Mindeparken Aarhus

Stenhumle (Bombus lapidarius)
Er en ordentlig basse og dronninger kan nemt identificeres udfra kombination af farve og størrelse. Stenhumle har et gult bånd ved hovedet på samme måde som jordhumlen, men det kan ofte være reduceret kraftigt eller helt mangle. De fleste stenhumler jeg har fundet, har været uden gul krave. Halen er orange/rød og er det vigtigste kendetegn. Resten af kroppen er sort. Der findes en række arter af humlebier med rød bagkrop, men de er meget sjældne. Mest oplagte forvekslings muligheder er skovhumle og lille skovhumle, men de er begge mindre, selvom de også er ret almindelige.

Stenhumle, Lyngå. Bemærk rødlig hale og intet gult bånd ved hovedet.

Agerhumle (Bombus pascuorum)
Agerhumlen er meget almindelig i hele Danmark. Den er relativt nem at kende, den har et rødligt bryst, der dog kan variere en del fra landsdel til landsdel. På Sjælland findes en mørk type hvor brystet er sort. I Jylland findes den rødbrystede form.

Agerhumle på pil, Lyngå. Bemærk det tydeligt røde bryst der viser det er den jydske form.

Over hele landet findes der blandformer. Agerhumlen kendes bedst på den stribede bagkrop,  den kan variere i fremtrædende, men der er altid i blandet sort hår i bagkroppens lyse farve. Agerhumlen er en af de sidste arter der forsvinder om efteråret.

Agerhumle på Rhododendron, Mindeparken Aarhus. Bemærk den lange tunge der skydes ind i blomsten.

Havehumle (Bombus hortorum)
Havehumlen er også almindelig i hele landet. Den kendes på de gule bånd som ligger bagest på brystet og på 1. tergit (bagkropsled). Den har hvid hale og et gult bånd ved hovedet. Havehumlen er den art der har den længste tunge (op til 13mm), derfor foragere den på blomster med langt kronrør. F.eks rødkløver og ridderspore.

Havehumle, bemærk det gule bånd der strækker sig fra bagbryst til forreste bagkropsled.
Foto: Morten DD Hansen

Hushumle (Bombus hypnorum)
Hushumlen var for knap hunderede år siden en sjældenhed. Den forekommer i dag stort set over alt og den er mere tilknyttet bebyggede områder end de andre humlebier. Den kendes på den helt sort bagkrop med en hvid hale. Den har ofte rødt bryst men det kan variere en del over i helt sort. Den bygger ofte rede højt over jorden i forladte fuglekasser og ligende. Den flyver fra midt i april og går allerede i hi i august.

Hushumle rødt bryst, sort bagkrop og hvid hale.
Foto Morten DD Hansen

Hushumle, knap så tydeligt rødbrystet. Mindeparken Aarhus

Lys snyltehumle (Bombus bohemicus)
Lys snyltehumle tilhører snyltehumlerne, som er humlebier der ligner de humlebier de snylter på, til forveksling. Snyltehumlerne bygger ikke selv et bo, men opspore boet fra andre humlebier og overtager boet. Dronningen lever ofte side om side med boets oprindelige dronning, men ofte ender det med at snyltehumlen overtager boet. Snyltehumlerne kommer frem senere på året end de øvrige humlebier. Hvis de får succes med at overtage et bo, parre deres afkom sig på samme vis som de almindelige humlebier, og de nye dronninger går i hi ligesom de øvrige humlebier.
Lys snyltehumle er en af de almindeligste snyltehumler, men der findes stort set en snyltehumleart i Danmark til hver af de almindeligste arter af humlebier. Lys snyltehumle snylter på Lys Jordhumle. Den ligner de øvrige jordhumler, men mangler det gule bånd på andet bagkropsled. I maj kan man ofte se snyltehumler søgende over skovbunden efter et bo de kan overtage.

Lys snyltehumle på mælkebøtte. Bemærk det manglende gule bånd på 2. tergit (bagkrops led)
Voer mølle

Lys snyltehumle, her ses tydeligt den bare bagkrop uden det gule bånd.
Voer mølle

Om at studere humlebier
Humlebi studiet er heldigvis ret enkelt. Humlebier er store insekter og de findes i stort set alle villa haver. Der er nogen blomster der er bedre end andre. I Mindeparken i Aarhus fandt jeg seks arter af humlebier på en rhododendron busk, på en time. Det sværere består i at artsbestemme dem, da de ofte kan variere og der er flere arter der ligner hinanden.
Der er nogen af de mere sjældne arter der skal støves op ude i naturen på overdrev og enge, men man kan altså starte i sin egen have.
Tag er kamera med og tag mange billeder, gerne fra forskellige vinkler (ansigt, pollenkurve, halespids, farvetegning).
Humlebier er ofte i bevægelse og det kan kræve nogen tålmodighed at få det rigtige skud.

Rhododendron Mindeparken. Her fouragerede Lys og mørk jordhumle, agerhumle, stenhumle, hushumle og havehumle i løbet af en time!

På fugleognatur kan du studere videre på de øvrige humlebi arter Se siden her

Jens Christian Skou er en af landets dygtigste humlebi-kendere, på hans hjemmeside kan du finde flotte og illustrative billeder til at studere videre. Se siden her Husk ikke at kopier billeder fra siden!

Natur og museum har lavet en pjece om de danske humlebier. Den kan købes i naturhistorisk museums webshop Se siden her. Jeg kan i det hele taget krafigt anbefale et abonnement på Natur og Museum. Det udkommer 4 gange om året og sætter hver gang fokus på forskellige naturemner.

Så er det bare at tage kaffekoppen i den ene hånd og kameraet i den anden og kom igang med at studere havens fantastiske humlebier. Send mig endelig jeres billeder så skal jeg bestemme dem, eller få nogen til det. Mail til dundunje@hotmail.com
Held og lykke.

Agerhumle Mindeparken Aarhus

Kilder: www.fugleognatur.dk - www.allearter.dk - http://www.nhm.ac.uk/index.html - www.biopix.dk
Humlebier Natur og museum nr1 marts 2010 ( Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen)
Små dyr i skoven (Lars-Henrik Olesen m.fl.) Gyldendal. 
Vilde bier Natur og museum nr1 marts 2013 ( Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen)

Så er jeg tilbage!!

Det er som bekendt lysten der driver værket og lysten har manglet i en længere tid. Det skal der nu rådes bod på. Jeg vil hen over sommeren komme med en række indlæg her på bloggen. Alle med udgangspunkt i naturen i Favrskov. I dette indlæg vil jeg samle op på hvad der er sket siden sidst.

Sidste indlæg var om den grønne pragttorbist ved Frijsenborg. Siden da har vi haft en lang og streng vinter uden de store sensationer på observations siden.

I efteråret havde vi i kommunen en kedelig sag med en giftdræbt rød glente i Frijsenborg skovene. Der var udlagt en død fasan med pesticidet carbofuran i skoven. En frygtelig historie og heldigvis er det noget der høre til sjældenhederne.
Læs om giftdrabet Her

Vinteren var som sagt streng og det forsinkede mange af vores trækfugle. Således ankom gransangeren ca 3 uger senere end den plejer.

Mest interessante observationer dette forår er nok en sort stork over Hinnerup den 9-05 af Anni og Peter Nielsen. En Aftenfalk den 15-05 over Hinge også Anni og Peter Nielsen. Begge fugle var trækfugle på passage gennem nord på.
Der har været en del obs af sortspætte i Hinnerup, Løjstrup skov og Voermølle. Den findes sikkert på flere lokaliteter.
Også den røde glente er på plads i kommunen og der er flere observationer spredt ud over kommunen.
Mine egne bedste forårsobservationer er 4 Svaleklire ved hhv. Haarvadsbro og Voer mølle å.
De rødryggede tornskader er igen i år på plads i Østervoer så mon ikke vi har et fast ynglepar der?

På insekt fronten er der ikke så meget at skrive om, men det skal vi nok få rådet bod på henover sommeren.

I planteriget er et par nye lokaliteter med eng-kabbeleje mine bedste fund.

Jeg vil henover sommeren lave et indlæg om hvad der sker på det naturpolitiske område. Hvad DN og kommunen arbejder med pt.
Til sidst lidt billeder fra mine forårsture og samtidig en opfording til at alle kommer ud i felten. Tag endelig et kamera med og send mig jeres historier. dundunje@hotmail.com

Milturt Voer Mølle

Årets første Almindelige gedehams (Hveps) Voer Mølle

Almindelig Guldnælde Lyngå

Grøn Pragttorbist i Frijsenborg dyrehave!

Favrskov er virkelig kommet på landkortet!
Den 30.06 i år fandt Marianne Graversen fra Aarhus et par af den ekstremt sjældne grønne pragttorbist (Gnorimus nobilis) i Frijsenborg dyrehave ved Hammel.
Marianne havde fulgt en diskussion på Fugleognaturs forum om forekomsten af grøn pragttorbist i hyld. Inspireret af diskussionen tog hun et smut til Frijsenborg dyrehave og tjekkede hyld. Det bar frugt!!
Marianne fandt som sagt et par i parring på en hyld i haven. Grøn pragttorbist er ekstremt sjælden i Danmark.
Man troede faktisk den grønne pragttorbist var uddød i Danmark, da den ikke er set siden 1998, men i år er den fundet to steder i Danmark. Det ene altså i Favrskov. Fuldstændig fantastisk!! Virkelig noget der giver blod på tanden.
Det andet sted er Allindelille Fredskov på Sjælland. Allindelille Fredskov er den skov som Naturstyrelsen ville sælge, men som Danmarks Naturfredningsforening købte i sidste øjeblik. Godt den kom på sikre hænder.

I Jylland skal vi langt tilbage for at have dokumenterede fund af arten. Seneste er 1918 ved Esbjerg.
Måske den også kan findes ved Bidstrup, en lokalitet hvor den blev fundet i 1902.

Lokaliteten, hvor Marianne har fundet torbisten, høre under Frijsenborg gods. Det er et område, der bliver drevet med stor forståelse for at bibeholde gamle træer og fundet vidner om en god og ansvarlig skovdrift. Stor tak til Frijsenborg!
Det skal også nævnes at Frijsenborg dyrehave er en privat eget skov, og man derfor kun må opholde sig på stierne!!

Kæmpe tillykke til Marianne Graversen!!!

Marianne Graversens Grønne pragttorbist. Et herligt dyr!
Foto Marianne Graversen

Endnu et billede af torbisten. siddende på hyldeblomst.
Foto Mariannne Graversen

Se mere om Grøn pragttorbist her
Læs tråden om Mariannes fund her
Artikel fra Information her